Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Tanglopperne (7-9 år)
    • Ulvene (9-12 år)
    • Trop (12-16 år)
    • Klan (17+ år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Gruppestyrelsen
    • Ledere
    • Medlemsservice
    • Forældreinfo
    • Forældrepatruljen
    • Søsikkerhed
    • Hyttenyt
    • Tak til
  • Medlemsblad
    • Om Kosten
    • Kosten 2018
    • Kosten 2019
    • Kosten 2020
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv søspejder i 4. Hvidovre
Støt søspejderne - donér til vores nye hytte på MP i dag! box 8344JV
Støt søspejderne - donér til vores nye hytte på MP i dag!
4. Hvidovre Søspejder Gruppe

Hyttenyt

Nyt om hytten fra foråret 2025

Så er det nu! DU - ja, dig! - kan hjælpe søspejderne med at få bygget vores hytte færdig!

Siden hytte brændte i januar 2016 har vi måttet kæmpe - om brugsretstilladelse og forsikringssum, så med en stormskade, en entreprenør som uretmæssigt forlod byggeriet og senest med stigende byggepriser.

NU, efter en lang, sej arbejdsindsats fra særligt søspejdernes hytteudvalg, er vi SÅ TÆT PÅ at være klar til at bygge færdig: Vi mangler kun de allersidste penge. 

 

Dit firma som sponsor for søspejderne i Hvidovre

Havnen er et af Hvidovres mest besøgte steder og en oplagt muligheden for, at dit firmanavn bliver set af mange mennesker dagligt. Du kan blive sponsor for søspejderne i Hvidovre og få dit firmas navn og logo på søspejdernes både eller på hytten. Et to-årigt sponsorat koster fra 10.000 kr.

Hvis du vil vide mere om hvad, du og dit firma får ud af at sponsorere søspejderne, i Hvidovre kan du kontakte Henrik Hansen på henrik@mieli.dk.

 

Støt os som privatperson

Du kan som privatperson støtte vores hyttebyggeri med et valgfrit beløb på mobilepay box 8344JV - alle bidrag hjælper!

Vil du donere et større beløb, er du velkommen til at kontakte os på formand@sospejder.com - så kan du også få dit navn på den nye hytte eller en sejltur med gruppens både. Du er selvfølgelig også velkommen til at støtte anonymt.

 

Hvordan går det med søspejderne?

I 4. Hvidovre Søspejdergruppe klarer vi os rigtig godt!

Efter branden i 2016 brugte vi mange kræfter og penge på at genetablere og forny vores bådpark, der er hjertet af vores gruppe. Vi har pt en flot flåde med mere end 10 optimistjoller, fire klassiske spejderbåde (svendborgjollerne), en hurtigsejler til de unge (X-79'eren) samt to store Omega 30-både som leder- og klanfartøjer. Alle bådene er i vandet og byder på mange timers sejlads til alle gruppens forskellige grene.

Vores gruppe med mere end 100 medlemmer er i vækst og vi har en lang venteliste. I 2022 blev søspejdernes samlede ledergruppe kåret som Årets Ledergruppe af Hvidovre Kommune - det er vi stolte af! Lederne står året rundt for masser af aktiviteter for børn og unge: Lige fra de faste ugentlige spejdermøder til weekendture både til lands og til vands og selvfølgelig det årlige 3-ugers sommertogt rundt i danske og udenlandske vande.

Vi søger og får årligt finansiering fra fonde på 80-100.000 kr. til både spejderaktiviteter, ture, sikkerhedsudstyr mm., og vi har ydereligere fået finansieret 1.000.000 kr. ekstra til vores hytteprojekt gennem fonde. 

Alt dette sker alene ved hjælp af frivillig arbejdskraft fra ledere, forældre, spejdere og vores gryppestyrelse - på trods af hyttemangel i 8 år, hvor vi har klaret os med to containere og en skurvogn på havnen til sommeraktiviteterne og lånt lokaler i Strandmarkskirken og på Langhøjskolen til vinterens arbejde. Altsammen helt lokalt i hjertet af Hvidovre. Dét er altså værd at støtte!!

At flytte ind i en nybygget hytte er i den grad noget, vores voksende gruppe  ser frem til - selvom vores dejlige både og de danske have og havne er vores legeplads, glæder vi os til et rigtigt spejderhjem med plads til os alle.

Støt søspejderne - donér til vores nye hytte på MobilPay i dag!

box 8344JV - brug QR-koden

Kontakt

4. Hvidovre Søspejder Gruppe
Strandhavevej 61
2650 Hvidovre
Danmark

gruppeleder@sospejder.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo