Gruppestyrelsen (som er vores bestyrelse) står for at koordinere alle de opgaver som ikke er centreret omkring spejderne. Den består af repræsentanter fra hver af grenene, en formand, en kasserer, en søkyndig og op til 5 andre forældre.
De tager sig af mange af de opgaver, som muliggør, at lederne kan koncentrere sig sig om det gode spejderarbejde.
Gruppestyrelsen ansvarsområder er
- Økonomi
- Søsikkerhed
- Større fællesarrangementer, hvor forældre indgår
Forælder i bestyrelsen
Som forælder i bestyrelsen er man med til at få gruppen til at fungere. De er højt værdsat, da de står for opgaver såsom fondsansøgninger, planlægning af forældrefesten, Skt. Hans og genbrugshalssalg.
Både/og gruppen
Der er løbende arbejdsopgaver, som man kan melde sig til. Hvis man ved, at der er en særlig aktivitet, som man gerne enten vil stå for eller hjælpe til med, så kan man give gruppestyrelsen besked.