Så blev det endelig tid til årets første sejlads!
Turen går i år i vores egne både til et episk sted i Øresund - vejrguderne vil vise os vejen. Det er som sædvanligt en tur for både klanen og troppen, så kom glad B-)
Vi mødes onsdag d. 28. maj kl. 17 på Hvidovre havn og sejler samme aften (vi spiser fælles aftensmad). Vi er tilbage samme sted i løbet af søndag eftermiddag.
Vi glæder os!
Pakkeliste:
Det skal du huske:
- Sejlertøj (ikke regntøj, så bliver du våd!)
- Ekstra sko/sandaler/støvler
- Gummistøvler
- Skaffegrej + 2 viskestykker
- Varmt tøj (min. langt uldent undertøj, en varm sweater og tykke sokker - det kan altså blive pænt koldt på en natsejlads...)
- Sommertøj + solcreme i solide mængder + solbriller + solhat
- Badetøj + håndklæde
- Toiletting til egen brug
- Sovepose + liggeunderlag + sovebamse + pyjamas
- Det gode vejr, det gode humør og det glade smil
- Lommepenge (til når vi skal flanere langs Øresund)
- En bog, et spil kort og andet hyggegrej
- Kage, slik, is, chips, frugt til lederne og din patrulje
Det skal du glemme:
- Din telefon + andre elektroniske dimser og dutter (fx dit smart watch) - vores ture er som altid mobilfri
- Det dårlige vejr, modstrøm og modvind
Et godt pakketrick: Husk at pakke vandtæt! Det kan f.eks. være i plastikposer inden i den vandtætte taske. Der kan godt blive vådt i en lille båd, der gynger - og der er få ting så trist som en våd sovepose.